Et udsyn i verdensklasse

Når du og jeg bliver til vi...

23.01.2021 17:55 | Kategori: Nyheder

Hvis man en stille eftermiddag i sommerferien kommer forbi Duborg-Skolen, vil man ofte støde på smilende mennesker i alle aldre, der stikker hovedet ind i skolegården og derefter går ud på udsigtsplatformen foran skolen. Det er tidligere elever, der lige skal ind og smage på minderne - sidste års studenter, måske med en kæreste i hånden, dem fra for ti år siden med en unge på armen, og dem fra flere årtier siden i følge med børn eller endda børnebørn og den udvidede familie på slæb. De er gået i mange forskellige retninger i livet, og alle er de nået forskellige steder hen, men de er forenede i ønsket om at komme tilbage, stoppe op og indsuge det syn, der mere end noget andet symboliserer det fællesskab, deres gang på Duborg-Skolen har gjort dem til en del af.
Man kan se det for sig med lukkede øjne: Til venstre indsejlingen til havnen, hvor Danmark kun ligger et hastigt blink hen over fjorden væk, til højre Flensborg by, nedkogt til karnapper, kviste, tårne og prikker i mange farver, der tegner et stillbillede af fart på deres baner gennem byen.

Det er dynamik og det er evighed, det er den store himmel over en usynlig grænse, det er byens lys og solens, og det er hver dag et syn, der får den ene og den anden blandt elever og ansatte til at stoppe op og føle noget, de ikke kan sætte ord på, men som de kommer tilbage for at dele oplevelsen af med mennesker, der betyder noget for dem - fordi de har opdaget, at udlængsel og hjemve er en og samme størrelse, hvis nulpunkt ligger her, på en banke over Flensborg by, med skolen i ryggen og verden i horisonten.