Starter skoleåret med et maskebal

Corona: Sådan gør vi på skolen

06.08.2020 18:29 | Kategori: Nyheder

Mens vi glæder os til et nyt skoleår, kan vi lige så småt indstille os på, at det der Corona nok kommer til at vare et stykke tid endnu. For at vi alle kan få det bedste ud af skoledagene, samtidig med, at vi bidrager til at indæmme smitten, er der fra delstatens side opstillet en række regler og anbefalinger, som vi selvfølgelig efterlever for at vi alle så smidigt som muligt kommer igennem situationen - og samtidig ikke glemmer hyggen og samværet med hinanden.

Anbefalingerne går bl.a. på, at vi fortsat holder afstand og overholder en god hygiejne, men også, at eleverne så vidt muligt indskrænker sig til samvær med deres egen flok ("Kohorte") - det svarer på Duborg-Skolen til ens egen årgang. Læs også om anbefalinger vedrørende brug af masker, udluftning og meget andet:

 1. Elternanschreiben

 2. Forældrebrev

 3. Hygiejneregler

 4. Retningslinjer ved skolestart

 5. Handreichung

 6. Empfehlung Lufthygiene

 

 Til vores nye 7. klasser er der desuden følgende besked:

Kære elever og forældre

Som supplement til brevet fra Heino kommer hermed et par ekstra oplysninger, som er vigtige for Fællesskoleafdelingen.

Som nævnt før sommerferien starter vi mandag d.10.8. efter følgende plan:

F7 kl 8.20 (klasselærere henter eleverne i skolegården)
F8 kl 7.50 (klasselærere henter eleverne i skolegården)
F9 kl.8.00 (klasselærere henter eleverne i skolegården)
F10 kl 8.10 (klasselærere henter eleverne i skolegården)

F7 har 2 hele dage med klasselærer
F8-F10 2 klasselærertimer mandag, derefter alm. skema.

Mandag slutter skoledagen efter alm. skema.

Resten af ugen og fremefter følger vi det almindelige skema med de forbehold som nævnes i dokumentet om retningslinjer udsendt af Heino.

Alle elever vil mandag få et dokument med hjem til underskrift. Det er en belæring om regler for færdsel på skolen i forbindelse med Covid19. Det er afgørende, at vi får dokumentet tilbage senest fredag d.14.8 (Sild-elever d.17.8.). Elever, der ikke afleverer et underskrevet dokument til klasselæreren, må ikke komme i skole.

På grund af Covid19 vil der stadig være en del særregler og restriktioner, som det også fremgår af dokumentet om retningslinjer.
Det gælder bl.a. pauserne og inddeling af skolegården i zoner. Alle pauser vil være udepauser! Evt. inde-ordning pga. regn afgøres og meldes ud af ledelsen. I tilfælde af inde-ordning forbliver man i klasserne.
Der vil altid være mindst én lærer der holder opsyn med hver kohorte/årgang i alle pauser.

Ligesom før sommerferien vil vi fortsætte med ugeplaner på Intra i alle fag. Det nævnes også i skrivelsen "Covid-19-retningslinjer på Duborg-Skolen".
Dette gøres af hensyn til elever, forældre og lærere som et dagligt pædagogisk samarbejdsværktøj, men i høj grad også for at imødekomme ministeriets krav om at være forberedt på en evt. ny nedlukning.
 
Mvh
Torben Hansen og Stella Svenson